Jan van Haasteren puslepil med sjove indfald og skæve vinkler
Har du nogensinde hørt folk tale om puslespil, hvor der altid befinder sig en hajfinne på motivet? Ja, så er det nok Jan van Haasteren puslespil fra Jumbo, der er tale om.
Hvor andre puslespil har motiver som smukke landskaber eller fine blomster, så finder du ofte kaotiske og mærkelige situationer på et Jan van Haasteren puslespil. Puslespillene er fyldt med humor og skæve indfald, hvilket gør dem ret underholdende at lægge.
Der er mere end 40 forskellige kendetegn på et Jan van Haasteren puslespil. Ud over hajfinnen, støder du også gerne på julemanden og Jan selv et eller andet sted i alle motiver – og hajen behøver ikke vand for at dukke op! Der er også en lille sav, som er værd at holde øje med.
Jan van Haasterens baggrund
Den hollandske tegner Jan van Haasteren begyndte sin karriere med at arbejde for Walt Disney koncernen, hvor han tegnede til Anders And. Tilbage i 1980’erne begyndte Jan van Haasteren så at tegne puslespilsmotiver for hollandske Jumbo og de sjove Jan van Haasteren puslespil, som vi kender dem i dag, var nu en realitet.
Jan van Haasteren i dag
Eftersom Jan van Haasteren efterhånden er en aldrende herre, er nye tegnere kommet til tegnestuen Jan van Haasteren Studios, så de kan blive lige så dygtige til at tegne den finurlige streg som mesteren selv. Ca. 40% af alle solgte Jumbo puslespil er i øvrigt tegnet af Jan van Haasteren eller en af hans kolleger ved Jan van Haasteren Studios.
Sjove fakta
Jan van Haasteren puslespilsmotiv nr. 200 hedder Sæbekasseløbet (Soapbox Race) og det udkom d. 24. februar 2022 – på Jan van Haasterens 86-års fødselsdag.
Der findes derfor i dag mere end 200 forskellige Jan van Haasteren motiver og de fordeler sig på puslespil med 500, 1000, 1500, 2000, 3000 og 5000 brikker.
De mest populære Jan van Haasteren puslespil, og dem der er absolut flest af, er puslespil med 1000 brikker.
Som noget relativt nyt (2021) er der også kommet en børneserie: Jan van Haasteren Junior. Disse puslespil fås med henholdsvis 150, 240 og 360 brikker og de anbefales fra 5, 6 og 7 år.
Den 7. maj 2023 udkom der endnu et jubilæumspuslespil nemlig Jan van Haasteren Bag kulisserne (Studio 10 years). Det udkom i anledning af 10 års dagen for Jan van Haasteren Studios og motivet går bag kulisserne og helt ind i tegnestuen, hvor de forskellige tegnere har deres skriveborde.
Jan van Haasteren – når der skal noget nyt til
Jan van Haasteren puslespil er absolut interessante, når du har lyst til at prøve en anderledes form for puslespil med sjove indfald og skæve vinkler.