Brug puslespilslim når du vil gemme dit puslespil

Indimellem kommer man over et puslespil, som er så specielt eller flot, at man gerne vil gemme det, efter at man har samlet det. Her er det helt oplagt at lime puslespillet og måske endda ramme det ind, så man f.eks. kan have puslespillet hængene på væggen lige som et billede eller en plakat.

Der findes flere muligheder for at lime sine puslespil. De mest almindelige er enten flydende puslespilslim eller såkaldte klisterark, som bedst kan sammenlignes med en form for gennemsigtig tape.

Flydende lim til puslespil er en type lim, der er specielt beregnet til at lime puslespil sammen. Det er et godt alternativ til at bruge klisterark/mærker eller andre former for lim, da det ikke efterlader nogen klæbrig rest på puslespillet og samtidig er gennemsigtig, så det ikke ødelægger oplevelsen ved puslespillet.

I denne artikel vil vi give dig en grundig guide til, hvordan du kan lime dine puslespil.

Hvorfor bruge puslespilslim?

Typisk vil man lime sit puslespil, når man gerne vil have det op på væggen at hænge. Man kan enten lime puslespillet og hænge det op, som det er, eller man kan sætte det i en ramme

Puslespilslim er en god løsning, når man vil gemme sine puslespil

Puslespilslim er en god løsning, når man vil gemme sine puslespil

efter, at man har limet det.

Lim til puslespil har mange fordele i forhold til at bruge klistermærker eller andre former for lim. Først og fremmest efterlader det ikke nogen klæbrige rester på puslespillet, hvilket kan være et problem med andre typer lim. Puslespilslimen tørrer helt op og er derudover gennemsigtig, så det ikke ødelægger oplevelsen ved puslespillet.

Det er dog ikke alle puslespil, der er lige velegnet til at lime sammen med puslespilslim. Hvis puslespillet f.eks. er lavet af træ eller plastik, fungerer det ikke rigtigt. Puslespilslim er bedst egnet til at lime papir/pap puslespil sammen.

Sådan bruger du puslespilslim

Først og fremmest skal du sørge for at have puslespillet og puslespilslimen parat.

Puslespillet skal være rent og tørt, før du begynder at bruge limen. Dertil børe du sørge for, at puslespillet er så glat/fladt som muligt, så brikkerne ikke ligger og buler nogle steder. Et godt værktøj til at sørger for dette er f.eks. at anvende en kagerulle og rulle den forsigtigt over puslespillet nogle gange til brikkerne ligger helt jævnt.

Læs herefter limproducentens anvisninger på enten indlægssedlen eller æsken til limen.

Typisk vil næste skridt, efter at du har gjort puslespillet klar, være at tage en lille mængde puslespilslim på en klud eller en svamp og dernæst fordele det i et jævnt lag hen over puslespillet. Til nogle typer puslespilslim medfølger en form for plastikskraber, som man kan bruge til at fordele limen med.

Der er ganske stor forskel på, hvor lang tid de forskellige typer lim er om at tørre. Så hav tålmodighed og læg gerne en del tid oveni det, som producenten anfører. Det bedste resultat opnår du ved at give dig god tid og ikke haste med opgaven.

Mange limer puslespillet på både forside og bagside. På den måde får du et både flot og holdbart resultat. Det er meget vigtigt, at limen er helt tør på den ene side, før du vender puslespillet om. Lad det evt. ligge natten over før du limer den anden side.

Når puslespillet er limet sammen, skal du ikke røre ved det, før det er helt tørt. Tålmodighed er en vigtig ingrediens, når man limer puslespil. Det er ikke en opgave man skal forhaste sig med, så kan man let blive skuffet over resultatet.

Hvis du har nogle puslespil, som du synes ekstra godt om og derfor gerne vil gemme, kan du bruge puslespilslim som en form for laminering af puslespillet. Det giver puslespillet en beskyttende overflade, så det kan holde sig flot i lang tid.

Fordele og ulemper ved puslespilslim

Puslespilslim har mange fordele. Det er forholdsvis billigt, let at finde og nemt at bruge. Det er også en god måde at bevare puslespillet på, hvis du ønsker at gemme det i lang tid efter, at du har samlet det.

Puslespilslim har dog også nogle ulemper. Det tager ofte ganske lang tid om at tørre helt op, så du skal være tålmodig. Derudover kan puslespillet (naturligvis) ikke skilles igen bagefter og dermed ikke genbruges.

Puslespilslim er et godt valg, hvis du ønsker at gemme dine puslespil og evt. hænge dem op, når du har samlet dem. Desuden giver limen puslespillene en flot overflade, som samtidig er let at rengøre.